Det må siges at være foruroligende!

Undersøgelsen viste, at de fleste reagerer med at blive trætte, og nogle med indre uro, hovedpine og søvnbesvær.

Pressen mener, at det er ved at blive en ”folkesygdom”. 

   - ”Hvor ofte får du hjælp fra dine overordnede?”,
   - ”Hvor ofte føler du dig værdsat af din leder?”
   - ”Er ledelsen lydhør over for dine problemer og vanskeligheder?” osv.

Ingen med lidt sandhedssøgning kan svare ”altid” på den slags spørgsmål, og det giver så en score, der siger pas på du er stresset og med opfordring til at tage en lur, nedsætte arbejdsmængden, meditere, lege, dyrke en hobby, respekter dine grænser og få støtte fra andre. Eller søg behandling! 

Den store sværm af behandlere står parat for sygdomme skal behandles. Stress er farligt. Det har medicinalindustrien og verdens lægestand besluttet for mange år siden. 

Måden man finder frem til, at folk har stress er gennem spørgsmål som

Meget få spørgsmål kræver stillingtagen til, om man er aktiv og gør noget ved det selv. F. eks.

Hven kunne have glæde af at sygeliggøre en hel befolkning og give ubrugelige råd eller råd, der med usvigelig sikkerhed fører til fyring, hvis man følger dem.

Efterhånden er det lykkedes at få flere hundrede tusinde på vanedannende personlighedsændrende lykkepiller for ikke at tale om de hundrede tusinde, der ikke kan holde op med Stesolid, Valium og lignende.

Hvorfor læser man ofte såkaldt ”videnskabelige” artikler om, at vitaminer er usunde eller farlige eller i bedste fald uden virkning og intet hjælper. Samtidig er man en helt, hvis man vil stille sig op og fortælle, at man er på psykofarmaka?

Der er stærke kræfter i gang i verdenssamfundet for at få frigivet hash og andre hårde stoffer.

Afvænning er stort set opgivet og de offentlige behandlingstilbud accepterer et mindre stofforbrug under behandlingen. I Schweiz kan man ikke med offentlig tilskud komme i narkoafvænning uden brug af andre stoffer, produceret af medicinalindustrien. 

Det er værd at tænke over om det er af godhed. 

Hele stressdebatten er startet på sygehusene, hvor de virkelig stressede jo havner – hvilket er et meget lille antal. Nøjagtig det samme var tilfældet med de alvorligt depressive. Efterhånden er det unaturligt og uacceptabelt at være bedrøvet over modgang i livet – dødsfald, fyring eller skilsmisse.

Det er åbenbart være bedre for alle at lukke følelserne ned på ubestemt tid og finde sig i at have en grå tilværelse så længe.

I USA ”lider” næste seks millioner børn af DAMP (kan ikke koncentere sig og sidder uroligt) og pålagt af myndighederne at tage personlighedsændrende medicin – Retalin (et amfitamin). Det offentlige giver tilskud til både forældre og skolen, når barnet får medicin. At disse børn meget ofte ender som narkomaner (eller massemordere), er de fleste amerikanere øjensynligt apatiske over for. Så langt er vi heldigvis ikke nået herhjemme. Og dog – spædbørn erklæres psykotiske og sættes på lykkepiller. 

Det er de lette løsningers tid, men ønsker vi virkelig et samfund på stoffer og bivirkninger.   

Livet er for godt til stoffer.